Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Du kan sige Nej tak til statistik ved at klikke her. Vi bruger en cookie, for at huske dit Nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies


Karriere A/S - Vi skal på virksomhedsbesøg

Gratis materiale som giver både elever og virksomheder et øget udbytte af virksomhedsbesøget.
Karriere A/S

Karriere A/S er målrettet 7.-8. klasser og virksomheder, der samarbejder om et besøg. Materialet er gratis og består af et arbejdshæfte til eleverne, en vejledning til læreren og en vejledning til virksomhederne. Det er velegnet til UEA og dansk, men giver også mulighed for at inddrage andre fag, fx samfundsfag i 8. klasse.

Masser af opgaver og illustrationer

Arbejdshæftet til eleverne er nemt at gå til med sin overskuelige tekstmængde, mange opgaver, der lægger op til debat og dialog i klassen, samt masser af farverige illustrationer. 

I arbejdshæftets første halvdel arbejder eleverne med egne drømme om job, uddannelse og familie samt med at afdække deres personlige egenskaber. De får også en introduktion til arbejdsmarkedet, og de skal tage stilling til egne og en fremtidig arbejdsgivers gensidige forventninger.

I hæftets anden halvdel arbejder eleverne konkret med den virksomhed, de skal besøge. I grupper arbejder de med et tema, der relaterer sig til virksomheden, fx virksomhedens medarbejdere, virksomhedens markedsføring samt miljø og klima.

Hæftet afsluttes med en evaluering af både samarbejdet med virksomheden og arbejdet i grupperne.

Vejledninger – lige til at gå til

Til Karriere A/S hører to vejledninger: en til virksomheden og en til læreren.

Vejledningen til virksomhederne fokuserer på at rådgive om det at tage imod skoleklasser.

I vejledningen til læreren gennemgås arbejdshæftet og der gives forslag til uddybende temaer og fag, klassen kan arbejde med. Her gives også gode råd omkring det at samarbejde med en virksomhed.

Begge vejledninger indeholder desuden et planlægnings- og aftaleskema, som lærer og virksomhedsrepræsentant bør udfylde sammen. Ved hjælp af skemaet hjælpes parterne til at blive bevidste om gensidige forventninger til samarbejdet og til at aftale forløbet helt ned i detaljer for at sikre, at alle involverede parter bliver tilfredse med samarbejdets forløb.


Bogmærk og publicer

Vejledninger

Download vejledninger til Karriere A/S her:

 

Bestil arbejdshæftet

Gå til butikken for at bestille arbejdshæftet.

 

 

Kontakt til virksomheden

Mange skoler har allerede kontakt til lokale virksomheder, som vil være naturlige at inddrage i arbejdet med Karriere A/S. Man kan også finde virksomheder, der er åbne over for kontakt med skoler på Mød en virksomhed her på skole.di.dk.

 







 
 
 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 

 


skole.di.dk DI Organisation for erhvervslivet 1787 København V. Tel: 3377 3377 Fax: 3377 3300 E-mail: skoledi.dk